HUSK AT SKRIVE KOMMENTAR OM HVILKEN DISTANCE DU VIL KØRE
Da løbet er betalt af klubbens sponsor er det et krav at der køres med sponsors navn på tøjet. De som ikke har klubtøj endnu er naturligvis undtaget.
Cykelløbet Spar Nord Mors Rundt søndag d. 2. juli 2023
Spar Nord Mors Rundt afvikles søndag den 2. juli, og start og opløb vil foregå lige som de sidste par år ved Arenaen, H.C. Ørstedsvej 15, Nykøbing Mors.
Distance og Startider
Det er tidtagning med chip på alle distancer.
Bemærk:
109 km ruten er løbets klassiker. Den byder på krævende strækninger på Nordmors, hvor udfordringerne og strabadserne belønnes med den flotte udsigt over fjord, landskaber og natur ved Fårtoft og Hanklit.
På 67 km ruten kan de fleste deltage uanset om man kører på racercykel eller en bedre hverdagscykel. Terrænmæssigt byder turen ikke på de samme udfordringer som den lange rute, selvom der er bakker, især ved Højriis Slot, hvor turen op igennem skoven er en udfordring, omend overkommelig.
Første halvdel af ruterne for både 38 og 25 km følger de andre ruter, bl.a. over Højris. Vi håber, at rigtig mange vil benytte lejligheden til en tur med familien i den flotte natur. Turene er ikke længere, end at de kan gennemføres af børn og ældre.
Der vil være depoter på alle distancer, og der sælges desuden drikkevarer, pølser, mv. i målområdet.
Ved start- og målområdet vil der være mulighed for omklædning og bad fra kl. 07.30, og der er gratis kaffe og rundstykker fra kl. 8:00.
Alle får udleveret en kuvert med nummer, chip, oplysninger mv. forud for start.
Færdselsloven skal overholdes. Der skal bruges cykelhjelm. Bøjler og triudstyr er ikke tilladt.
Det er tilladt at køre på el-cykel på 25 km distancen. Ikke på de øvrige distancer.
Der er tydelig skiltning og flagmarkering på ruten.
Der er posteret politihjemmeværn i alle kryds som vil regulere den øvrige trafik.
Igen i år har vi BMW Racemarshalls til at følge 109 og 67 km førerfeltet.
Efter løbet vil man kunne se resultater på skærme i målområdet og via hjemmeside. Mors Rundt har sin egen Facebook-side hvor man er velkommen til at kommentere mv.
Ruterne er tilgængelige på RideWithGPS.
Her kan du også inspicere højdekurver og downloade GPX filer til din cykelcomputer.
Se også www.morsoecykelklub.dk. Morsø Turistbureau hjælper gerne med informationer om overnatningsmuligheder og andre tilbud på Mors. Se nærmere på www.visitmors.dk.
Læs en anmeldelse af løbet for nogle år siden på Alt om Cykling.